Derfor tror jeg IKKE på B&O

Hvorfor tror jeg ikke på B&O? Støvet design, for høje priser, uvilje mod at følge med tiden. For at tage det sidste først, så lavede B&O jo VHS maskiner og en DVD afspiller og en mobiltelefon. Det gør de ikke længere! Og der er ikke kommet en Blu-Ray afspiller eller en DVD optager. De er en vigtig del af mediebilledet i dag, men de er der ikke hos B&O og kan derfor ikke indgå i deres mediecenterløsninger, så folk går andre steder hen. Designet er håbløst gammeldags, det er for folk med for mange penge og manglende smag. Priserne er ikke bare høje, de er tårnhøje, det er ikke længere almindelige mennesker beskåret at have et B&O anlæg. En ting er at ligge i den lidt eksklusive ende rent prismæssigt. Noget andet er at være ublu som B&O er det. Sidste gang jeg så efter var billedkvaliteten på deres TV lige til at lukke up og skide i! Billedet ligner en leverpostejmad der er tværet ud over skærmen. Med mindre de har oppet sig de sidste par år, så ser det stadig sådan ud. B&O er en dinosaur. I dag har Apple overtaget B&Os plads som stilikon. Hvis ikke B&O opper sig gevaldigt, så spår jeg dem meget ringe chancer for at overleve på længere sigt. B&O kan lukke så tidligt som 2010-2012 eller måske trække (katte)pinen ud til 2015-2018. Der skal en kapitalindsprøjtning, en ny designer a la Apples Jonathan Ive og en massiv F&U indsats til for at komme i front igen. Og så skal B&O ind på Blu-Ray, DVD optager og mobilmarkedet. Hvis ikke de selv kan finde ud af at lave mobillosser, så skal de samarbejde med nogen der kan. Og forresten: Hvormange af B&Os stereoanlæg kan afspille radio fra internettet via WiFi fra en router?
1 Response
  1. Anonym Says:
    Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.