Politiet taber krigen mod hash

Det flyder med stoffer..også selvom Pusher Street er blevet lukket. Der er flere årsager til det, her er de væsenligste:

Politiet har urimelige arbejdsvilkår
I dag kan politiet kun straffe hashhandlerne med 500 kr bøde, hvis de kun er i besiddelse af små mængder. Det betyder at det i praksis er nærmest straffrit. Hvis politiet får held til at bevise så mange handler at det udgør over 10 kg er der mulighed for straffe på over et halvt års fængsel, det er en enorm opgave at bevise det. Hvis man havde en minimumsstraf på f.eks. 5 års fængsel for hashhandel, så vil politiet hurtigt kunne lukke den fest!
Politireformen
God eller dårlig, reformen har i al fald i de første år den konsekvens at der ikke er resourcer til at tage sig af hashhandlen. Den har i al fald ikke første prioritet!
Vi har ikke et rigtigt narkopoliti
Mange lande har en separat, national styrke der kun har som opgave at tage sig af narko. Det har vi ikke i Danmark. Der er muligvis folk i kriminalen der har narko som speciale, men de laver også mange andre ting end at bekæmpe narkohandel. Kampen mod narkoen slås med gadeuorden, indbrud og mange andre ting om politiets gunst og taber til dem. Der er ikke et nationalt korps der bekæmper narko, det er det lokale politi. Mange steder rundt i landet kan narkohandlerne bare sætte sig til at vente på at lyset bliver slukket i kriminalen på den lokale politistation, så er kriminalpolitiet gået til fyraften og der er fri bane for narkohandlerne. Danmark skal have et nationalt narkopoliti der kun har til opgave at bekæmpe narkoen.
Manglende forebyggende indsats
Den forebyggende indsats er nærmest ikke eksisterende. Der er ingen narkokontrol på skoler, gymnasier, tekniske skoler mv. Det burde være en selvfølge at eleverne testes for narko med hyppige mellemrum. Hvis man har erfaring med at eleverne begynder at ryge hash i 7. klasse, så starter man kontrollen fra 6. klasse. Elever der tages i at ryge hash skal fjernes fra skolen og tvangsafvænnes. Det skal være en betingelse for prøveløsladelse for fængselsfangers vedkommende at de holder sig stoffri og går til regelmæssig kontrol i flere år. Kontrollen med stofferne i nattelivet skal være mere systematisk med lukning af steder der ikke holder deres sti ren.
Loven skal laves om
Naturligvis skal man ikke åbne fixerum ("Sundhedsrum" - my ass!), give heroin til narkomaner og tillade at folk er påvirket af narko. Hvis man bliver taget med narko får man i dag en bøde. Bliver man taget lige efter at have indtaget narkoen får man ingenting!

Kan en villa fra 1984 være bevaringsværdig?

I 1984 tegnede arkitekten Tage Lyneburg en villa i Rungsted. Hørsholm Kommune havde givet tilladelse til nedrivning, så mandag morgen startede nedrivning. Kulturarvsstyrelsen ønskede at bevare villaen, så de sendte en mand med et brev til Hørsholm. Men villaen var da ved at blive revet ned og ejeren var taget til tennis. Da han vendte tilbage var villaen revet ned og han blev politianmeldt. Kan en villa fra 1984 virkelig være bevaringsværdig? Måske skulle man indfører en aldersgrænse på min 50 år. En bygning fra 1984 er næppe en historisk bygning.