A - Socialdemokraterne
Det går kun én vej for sosserne: Ned! Lige efter valget var sosserne nærmest fornøjede over valgresultatet. Nu indfinder tømmermændene sig og der er blevet ballade i det bette parti. Hvem står for balladen? Såmænd ingen andre end Ritt Bjerregaard, der med sin Røde Skole atter engang optræder som havkatten i hyttefadet. Hvad har Ritt i det hele taget udrettet andet end at smede rænker?. Meningsmålingerne taler deres eget tydelige sprog, sosserne er i dag længere fra magten end nogensinde før. Og Helle Thorning? Hun skal være meget, meget, meget heldig, hvis hun nogensinde skal kunne sætte sig på statsministertaburetten. Historien har vist, at en S formand der ikke kan levere sejre får kniven. Hun har ét valg til, hvor hun skal vinde statsministerposten, ellers er det slut.
B - Radikale Venstre
Heller ikke her går det fantastisk. Efter partiet blev splittet under den meget enerådende Marianne Jelved har partiet ligget underdrejet. Og den nye formand er bare en yngre klon af Jelved. Det er længe siden partiet har været tungen på vægtskålen og Café Latte folket er daffet.
C - Konservative Folkeparti
Måske skulle overskriften hedde: Den der lever stille lever godt. For partiet gør ikke meget væsen ud af sig. De har nogle ret populære ministre og der er ikke ballade i partiet. De ligger på omkring 10%, men for at få mere, så må de, hvis man skal bruge fodboldstermer, længere frem på banen.
D - Centrums Demokraterne
Status i dag: Lukket og slukket. Partiet havde sin storhedstid i 70'erne og 80'erne under Erhard Jacobsen, siden kørte den uduelige datter partiet i sænk, da hun sendte partiet hårdt bagbord til en position som radikal betonhumanistisk klon.
R.I.P. - Requiem In Pace.
E - Danmarks Retsforbund
Det er godt nok mange år siden det har været på tinge, men det findes altså stadig. Det er lidt af en pusighed, de tror fuldt og fast på, at alverdens problemer kan løses med "fuld grundskyld". De havde deres storhedstid i 60'erne, hvor de fik en folkeafstemning om Jordlovene igennem, men de faldt med et brag til jorden, vælgerne ville ikke have dem. Partiet var inde og ude af tinget frem til 1981, de findes stadig som en diskussionsklub. Noget seriøst parti kan man ikke mere kalde dem for.
F - Socialistisk Folkeparti
Under den karismatisk formand, Villy Søvndal, er partiet gået hen og blevet Café Latte drikkernes darling og de har vældig vind i sejlene. Men de kan ikke bruge sejren til noget, for de får nemlig deres succes ved at kannabalisere De Radikale og sosserne. Og så kan man jo så se, hvor længe SF kan holde gejsten oppe.
G - De Grønne
De prøvede 3 gange at stille op til folketingsvalg i 80'erne og 90'erne uden af det lykkedes at komme over spærregrænsen. De findes stadigvæk, men de har næppe en gul kinamands chance for at kommer i tinget.
K - Kristendemokraterne
De har tabt ved to valg nu og de skændes bravt om den politiske linie. Der er nok en del gamle CD'ere der søger over hos dem. Blot for at synke med dem. Partiet har haft sin tid, nu er det slut.
M - Minoritetspartiet
Et parti for minoriteter, der bla. a. har borgerløn på programmet. Det var en absolut minoritet der stemte på dem i 2005, det var i de små promiller, så formanden gik af og partiet har ikke ladet høre fra sig siden.
O - Dansk Folkeparti
Skabt på ruinerne af Fremskridtspartiet og det har vist sig at være yderst levedygtigt. Deres forestående død blev bl.a. spået af Tøger Seidenfarden, han spåede også at VKO flertallet ville gå i opløsning, fordi O var som en sæk lopper, partiet ville gå op i sømmen pga indre splid. Men dette var aldeles ikke Fremskridtspartiet, Pia Kjærsgaard tillod ingen slinger i valsen og der blev luget ud med hård hånd blandt dem der ikke var villige til at følge partiets linie. Oprindeligt slog de sig op på at være et protestparti mod indvandring, men de har på forebilledlig vis udbredt den politiske pallet til at omfatte ældre og andre svage grupper i samfundet, så selvom udlændingepolitikken ikke er et superhot emne længere, så står partiet stærkt.
V - Venstre
Det slider på Venstre at være det førende regeringsparti, derfor taber de terrein. Men statsminsterien, Anders Fogh Rasmussen, fortsætter ufortrødent sit arbejde på en meget midtsøgende kurs. Det er muligt at folk ikke elsker ham, men de kan se, at det han gør er kompetent og effektivt og i dag findes der ingen alternativ til ham. Kronprinsen, Lars Løkke Rasmussen, står klar i kulissen. Så ingen koks i kulissen her.
Y-Ny Alliance
Partiet uden en politik, masser af indre splid, startet af 2 radikale og én konservativ afhoppere og trak 5 mand i tinget ved sidste valg, heraf er 2 hoppet af igen, så partiet under Nasar Khaders ledelse (eller mangel på samme), er nu gået i "tænkeboks". Jeg har min tvivl om, hvorvidt partiet i det hele taget eksistere ved næste valg.
Z - Fremskridtspartiet
Glistrups loppesæk, som han selv mistede grebet på. Da DF brød ud, var partiet færdigt, kun takket være Kirsten Jacobsen, der i Nordjylland trak 3 mandater i tinget, blev partiet inde frem til 1998. Partiet findes stadigvæk, jeg tror bare ikke der er meget spræl i det.
Det går kun én vej for sosserne: Ned! Lige efter valget var sosserne nærmest fornøjede over valgresultatet. Nu indfinder tømmermændene sig og der er blevet ballade i det bette parti. Hvem står for balladen? Såmænd ingen andre end Ritt Bjerregaard, der med sin Røde Skole atter engang optræder som havkatten i hyttefadet. Hvad har Ritt i det hele taget udrettet andet end at smede rænker?. Meningsmålingerne taler deres eget tydelige sprog, sosserne er i dag længere fra magten end nogensinde før. Og Helle Thorning? Hun skal være meget, meget, meget heldig, hvis hun nogensinde skal kunne sætte sig på statsministertaburetten. Historien har vist, at en S formand der ikke kan levere sejre får kniven. Hun har ét valg til, hvor hun skal vinde statsministerposten, ellers er det slut.
B - Radikale Venstre
Heller ikke her går det fantastisk. Efter partiet blev splittet under den meget enerådende Marianne Jelved har partiet ligget underdrejet. Og den nye formand er bare en yngre klon af Jelved. Det er længe siden partiet har været tungen på vægtskålen og Café Latte folket er daffet.
C - Konservative Folkeparti
Måske skulle overskriften hedde: Den der lever stille lever godt. For partiet gør ikke meget væsen ud af sig. De har nogle ret populære ministre og der er ikke ballade i partiet. De ligger på omkring 10%, men for at få mere, så må de, hvis man skal bruge fodboldstermer, længere frem på banen.
D - Centrums Demokraterne
Status i dag: Lukket og slukket. Partiet havde sin storhedstid i 70'erne og 80'erne under Erhard Jacobsen, siden kørte den uduelige datter partiet i sænk, da hun sendte partiet hårdt bagbord til en position som radikal betonhumanistisk klon.
R.I.P. - Requiem In Pace.
E - Danmarks Retsforbund
Det er godt nok mange år siden det har været på tinge, men det findes altså stadig. Det er lidt af en pusighed, de tror fuldt og fast på, at alverdens problemer kan løses med "fuld grundskyld". De havde deres storhedstid i 60'erne, hvor de fik en folkeafstemning om Jordlovene igennem, men de faldt med et brag til jorden, vælgerne ville ikke have dem. Partiet var inde og ude af tinget frem til 1981, de findes stadig som en diskussionsklub. Noget seriøst parti kan man ikke mere kalde dem for.
F - Socialistisk Folkeparti
Under den karismatisk formand, Villy Søvndal, er partiet gået hen og blevet Café Latte drikkernes darling og de har vældig vind i sejlene. Men de kan ikke bruge sejren til noget, for de får nemlig deres succes ved at kannabalisere De Radikale og sosserne. Og så kan man jo så se, hvor længe SF kan holde gejsten oppe.
G - De Grønne
De prøvede 3 gange at stille op til folketingsvalg i 80'erne og 90'erne uden af det lykkedes at komme over spærregrænsen. De findes stadigvæk, men de har næppe en gul kinamands chance for at kommer i tinget.
K - Kristendemokraterne
De har tabt ved to valg nu og de skændes bravt om den politiske linie. Der er nok en del gamle CD'ere der søger over hos dem. Blot for at synke med dem. Partiet har haft sin tid, nu er det slut.
M - Minoritetspartiet
Et parti for minoriteter, der bla. a. har borgerløn på programmet. Det var en absolut minoritet der stemte på dem i 2005, det var i de små promiller, så formanden gik af og partiet har ikke ladet høre fra sig siden.
O - Dansk Folkeparti
Skabt på ruinerne af Fremskridtspartiet og det har vist sig at være yderst levedygtigt. Deres forestående død blev bl.a. spået af Tøger Seidenfarden, han spåede også at VKO flertallet ville gå i opløsning, fordi O var som en sæk lopper, partiet ville gå op i sømmen pga indre splid. Men dette var aldeles ikke Fremskridtspartiet, Pia Kjærsgaard tillod ingen slinger i valsen og der blev luget ud med hård hånd blandt dem der ikke var villige til at følge partiets linie. Oprindeligt slog de sig op på at være et protestparti mod indvandring, men de har på forebilledlig vis udbredt den politiske pallet til at omfatte ældre og andre svage grupper i samfundet, så selvom udlændingepolitikken ikke er et superhot emne længere, så står partiet stærkt.
V - Venstre
Det slider på Venstre at være det førende regeringsparti, derfor taber de terrein. Men statsminsterien, Anders Fogh Rasmussen, fortsætter ufortrødent sit arbejde på en meget midtsøgende kurs. Det er muligt at folk ikke elsker ham, men de kan se, at det han gør er kompetent og effektivt og i dag findes der ingen alternativ til ham. Kronprinsen, Lars Løkke Rasmussen, står klar i kulissen. Så ingen koks i kulissen her.
Y-Ny Alliance
Partiet uden en politik, masser af indre splid, startet af 2 radikale og én konservativ afhoppere og trak 5 mand i tinget ved sidste valg, heraf er 2 hoppet af igen, så partiet under Nasar Khaders ledelse (eller mangel på samme), er nu gået i "tænkeboks". Jeg har min tvivl om, hvorvidt partiet i det hele taget eksistere ved næste valg.
Z - Fremskridtspartiet
Glistrups loppesæk, som han selv mistede grebet på. Da DF brød ud, var partiet færdigt, kun takket være Kirsten Jacobsen, der i Nordjylland trak 3 mandater i tinget, blev partiet inde frem til 1998. Partiet findes stadigvæk, jeg tror bare ikke der er meget spræl i det.