Landsbyggefondens pebernødder

Landsbyggefonden (LBL) blev etableret i 1967 med det formål at bygge nye almennyttige boliger og til hjælp ved større renoveringsopgaver. Pengene LBL er de penge der betales i husleje i foreninger der har betalt byggeriet fuldt ud. Siden 2002 har regeringen hentet 8 mia til nybyggeri og vil nu hente 3,1 mia mere...ud af en skønnet formue på 200-300 mia som bare vokser og vokser. Og så brokker de egoistiske lejere sig over at LBL betaler hvad der reelt er pebernødder til nybyggeri. Lejerne får i både pose og sæk: Fritagelse for boligværdiafgift, boligsikring, direkte støtte til boligselskaberne. Så er det ikke mere end rimeligt at lejerne bidrager med lidt til at dem der har allermindst, ingen bolig overhovedet, kan få tag over hovedet til en rimelig penge. De penge der tages fra LBL til formålet er mindre end deres renteindtægter. Det sætter jo tingene i perspektiv.

Vivitrol - Vidundermidlet!

Vivitrol, hvad er det? Det er Naltrexone til indsprøjtning med 30 dages depotvirkning. Og Naltrexone? Det er en antagonist, den blokere for virkningen af opiater (morfin, heroin etc.), alkohol og flere andre stoffer. Hvorfor giver man narkomaner metadon? Det er som at give alkoholikere alkohol. Metadon er til og med mere vanedannende en heroin. Metadon virker i ca. 1 døgn, det forhindrer ikke misbrugeren i at tage f.eks. heroin. Det er rent ud sagt et elendigt stof! At så bare give narkomanerne fri heroin er heller ingen løsning, det har en virkning på kun ca. 6-8 timer, det er trafikfarligt. Man kan ikke sende en narkoman på metadon eller heroin ud på f.eks. et produktionsværksted, det er for farligt og klart imod Arbejdstilsynets regler. Narkomanen kan selv sagt heller ikke køre bil og med et stofinterval på 6-8 t (ved heroin), så kan de ikke gennemføre en fuld arbejdsdag. Men på Vivitrol er de fuldt arbejdsdygtige, de skal bare have en sprøjte om måneden, der er så godt som ingen bivirkninger og narkomanen bliver her reelt afgiftet og afvænnet. Abstinenserne sætter ind ved indsprøjningen af Vivitrol og varer et par dage, så er de afgiftede og tager de stof, så får de ingen virkning af det, ej heller en lindring af abstinenserne.
Det ville være naturligt at sætte fængslede og narkomaner på Vivitrol og stille den månedlige indsprøjtning som betingelse for behandling i stedet for fængselsstraf, prøveløsladelse, lænkefængsel, betinget dom mv., se dét ville virke!

Ungeren

Ungdomshuset på Jagtvej 69, som blandt brugerne kærligt omtales som Ungeren, vil omsider blive overdraget til sin rette ejermand. Senest 14. december skal de utilpassede unge finde sig et andet sted og være. Men indtil nu kan de prale af en imponererne række af voldsepisoder, hærværk, grafittisvineri mv. Som om det ikke var nok fandt man d.21 december 2002 en død kvinde på en seng i et værelse. Hun var død af en overdosis sprut og narko. Ikke specielt bemærkelsesværdigt for miljøet...lige bortset fra at hun havde været død i to måneder uden nogen bemærkede noget . Når man tænker over det, så må den døde kvinde have lugtet ganske forfærdeligt...og så er der maddikerne og fluerne! De utilpassede autonome må leve i et ufatteligt svineri og en utrolig stank, ellers ville den døde kvinde være blevet opdaget for længst. Der skal en hovedrenovation af hele huset til og i værelset hvor kvinden døde skal gulvet nok brækkes op for at komme stanken til livs. Jeg håber virkeligt meget at husets retmæssige ejer lægger sag an mod autonomrosset og at de dømmes til at hæfte kollektivt for skaderne.
Ungdomshuset bli'r..............ryddet!