Guldsmeden og YouTube

En røver plyndrede en århusiansk guldsmed, slog guldsmedens kone med knytnæveslag og knuste montrer, intet usædvaneligt i det. Overvågningskameraet filmede hele seancen og Guldsmeden lagde videoen på YouTube. Fint initiativ, vil de fleste vel mene. Men der er en hage ved det: Guldsmeden har overtrådt Persondataloven. Man må ikke lægge optagelser offentligt frem af personer der ikke har givet samtykke hertil, så Politiet har sigtet guldsmeden og sagt at han kan regne med et bødeforlæg på 10.000 kr. For at krænke røverens privatliv!
Er der nogen der ikke synes at det er en fuldstændig stupid lov?
0 Responses