Reduktionen i kulforbruget fejler

Iflg. historie i Berlingeren, så står regeringen til en begmand med deres plan om en 15% reduktion af forbruget af fossile brændsler i år 2025. Som eksperterne på energinet.dk siger, så stiger energiforbruget og kulkraftværkerne bliver mere effektive og dermed mere økonomisk konkurrencedygtige. Hvad de bare "glemmer" at fortælle på energinet er, at der reelt ikke er nogen alternativ til kullene, når vi taler om el- og kraftvarmeproduktion, som udgør halvdelen af vores CO2 udslip. Hvis vi leger med tanken om at Danmark skal være selvforsynende med vedvarende energi, så lyder spørgsmålet: Hvilken eller hvilke vedvarende energikilder der så kan komme på tale. Af grunde det vil være lidt omfattende at komme ind på her, kan vi på forhånd udelukke følgende kilder, da deres bidrag vil være enten ganske ubetydeligt eller ikke eksisterende: Geotermisk kraftvarme, solpaneler, vandkraft, bølgeenergi og tidevandsenergi. Tilbage står vindkraften, jordvarme og solvarmeanlæg. Hvis vi starter med de to sidste først, så kan de bidrage for jordvarmens vedkommende med et bidrag til boligopvarmning og for solvarmeanlægs vedkommende med varmt vand, hovedsagligt i sommerhalvåret. Så er der vindkraften. Den yder ikke nogen væsentlig indsats for at nedbringe CO2 udledningen i dag. Kun små 11% af elforsyningen i Danmark stammer derfra. At tallet er så lavt skyldes flere årsager: For lille kapacitet, manglende mulighed for lagring og vindmøllers manglende evne til at lave varme sammen med strømmen. Det reelle bidrag til el og kraftforsynigen er derfor nede på måske 6-7% med et slag på tasken. Der er store planer om at opstille store møller i Danmark: 150 m høje med lys i for at fly og helikoptere ikke skal flyve ind i dem. Man kan mene hvad man vil om at Danmark overplastrers med den slags anlæg. Og naturligvis de steder hvor de kan stå højt og frit og kan ses på lang afstand. Der er ikke nogen andre anlæg af den højde og beskaffenhed der får lov at blive opstillet i Kongeriget på de steder og i det omfang. Men vedvarende energiforsyning er jo vigtigt!
Hvormeget skal vi øge vores vindkapacitet med for at blive 100% selvforsynende? Et slag på tasken siger 2000%, og så kan selv det tal vise sig at være lavt sat! Det der skal tages højde for er, at der er en del fossile brændselskilder der vil blive omlagt til el i de kommende år. Her kan i flæng nævnes togtrafik, hybrid- og elbiler, industriproduktion og boligopvarming.
I tilgift til møllerne, så skal der bygges enorme anlæg til elektrolyse for at omdanne overskudsstrømmen til brint, brintlagertankanlæg og brændselscelleanlæg til at omdanne brint tilbage til energi. Det gode ved brint er, at den er så energiholdig. 1 kg indeholder 143 MJ energi. Det dårlige ved det er energitabet. Selv med de bedste metoder og nyeste videnskab vil tabet ved først at omdanne el til brint og bagefter omdanne det tilbage til el udgøre 1/3 - 1/2. Og så er der lige det der med tankanlæggene til brint. Nok er brint meget energirigt. Desværre har det en meget lav massefylde og ved kompression til 700 bar kan der klemmes lige godt 39 g brint ind pr. liter med et energiindhold på ca. 5,7 MJ. Vælger man at nedkøle brinten til -252°C så det bliver flydende kan man klemme hele 10,1 MJ brintenergi ind pr liter. Energispildet ved nedkøling til de temperaturer vil være helt uacceptabel, så den model kan afskrives med det samme. Sammenligninger man med Diesel, så er der 38 MJ i én liter. Så det bliver en tryktanksløsning, men pga det store tryk, så kan man ikke bygge tankene særligt store. Behovet for lagring af strøm skyldes ikke alene at møllerne også snurre på tidspunkter hvor der ikke er direkte afsætning for strømmen. Det skylles i endnu højere grad hensynet til energiforsyningen. Kigger man lidt på arkivdataerne hos DMI, så ser man perioder af op til en uges varighed hvor der vindstyrken er for lav til at producere strøm. Og hvad der er endnu værre: Lange perioder, sommetider måneder, hvor vinden er for lav til at møllerne kan klare energiforsyningen alene. Der skal 4 m/s vind til at få Vestas største mølle til at snurre, og den er en dværg sammenlignet med de møller der er på tegnebrædtet. Samme mølle skal bruge 15 m/s for at nå fuld kapacitet. (kuling starter ved 13,8 m/s). Ved 25 m/s, det er grænsen til storm, der slå møllernes motorværn fra. Det korte og lange er, at vindkrafts kapacitetsgrad er ganske lav: 22%.
Derfor er det nødvendigt at finde et alternativ til dén alternative energikilde og her har vi jo elefanten i dagligstuen; Alle ved at den er der men ingen ønsker at tale om den: Atomkraft. Den eneste energikilde der kan levere tilstrækkelige mængder af CO2 fri strøm til en rimelig pris - endda til og med helt uden at ødelægge Danmarks landskabelige værdier.
0 Responses